Kurser / MINDprivat - mindfulness kurser i København

 

Mindfulness styrker dit nærvær, dit sind og din krop

Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig hvert eneste øjeblik, og om at være det med en holdning af åbenhed og venlighed. Uanset hvad dit livs øjeblikke måtte bestå af.

Forskning dokumenterer, at mindfulness øger både den psykologiske og den fysiologiske kapacitet. Mindfulness mindsker stress, angst, depression, negativitet og smerteoplevelse. Det beroliger centralnervesystemet, styrker immunforsvaret og bringer balance til krop og sind.

Mindfulness indebærer et enormt potentiale. Og det er både noget for dig, der ønsker at være mere nærværende og leve dit liv mere bevidst samt noget for dig, der har ondt i livet.

Mindfulness kan lade verden folde sig stærkere og klarere ud, og mindfulness kan bringe fred og glæde.
 

På et kursus i mindfulness kan du bl.a. forvente at tilegne dig

• Styrket bevidst opmærksomhed og nærvær
• Styrket koncentration, fokus og hukommelse
• Øget selvindsigt samt følelsesmæssig robusthed
• Styrket præstationsevne, mental skarphed og spænstighed
• Mindsket (risiko for) stress, angst, depression og negativitet
• Mindsket smerteoplevelse
• Styrket oplevelse af livskvalitet
 

Mindfulness kursus i indhold

Mindfulness kurser hos MINDconsult baserer sig på en række meditationsteknikker, der alle har deres effekt og formål. Du vil desuden blive introduceret til mindfulness som filosofi, til de centrale mindfulnessprincipper og til nogle enkle yoga- og åndedrætsøvelser. Som supplement vil der indgå elementer fra den kognitive terapitradition.

Indholdet på kurset bygger på teoretisk indsigt, meditation samt dialog- og refleksionsbaserede øvelser, der træner hjernen på en måde, der kan styrke dig markant såvel mentalt og følelsesmæssigt som fysisk. 
 

Mindfulness kursus i form

MINDconsult afholder mindfulness forløb over 8 uger, med 2,5 times undervisning en gang om ugen, samt 15-30 minutters dagligt hjemmearbejde i form af meditationer plus forskellige typer opmærksomhedsøvelser i hverdagen.

Et mindfulness forløb kan også være skræddersyet og tilpasset netop dig som eneste deltager eller til en mindre gruppe, I selv danner. I så fald kan kurset tage forskellige former afhængigt af, hvad der passer bedst til dig/jer. 
 

Pris for mindfulness kursus i København

Et åbent MINDprivat kursus i mindfulness i København koster 3.995,- kr.

Prisen på lukket kursus kun for dig, eller for dig og din private gruppe, afhænger af flere variable som fx deltagerantal, tid, sted mm.
 

Mindfulness for kommende og nybagte forældre

Venter du barn eller er du nybagt forældre, så se desuden folderen mindfulness og baby.
 

Kontakt

Kontakt MINDconsult for information om næste kursusgang, eller hvis du har andre spørgsmål eller ønsker dialog.